Anders Kronborg

De nyeste tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der er over 200.000 fattige i Danmark, som er på overførselsindkomst eller i job med lav løn. Det er en stigning på knap 30.000 på et år og dermed den største årlige vækst i antallet af fattige i nyere tid. Det skriver Dagbladet Politiken i dag.

Den Socialdemokratiske Socialordfører på Christiansborg, Mette Frederiksen, siger til Dagbladet Politiken, at hun ikke er i tvivl om, at den reelle fattigdom er vokset. Hun mener, at de nye tal skal kombineres med andre fænomener, der er udtryk for absolut fattigdom: at stadig flere familier sættes på gaden, fordi de ikke kan betale husleje, stadig flere borgere søger ekstraordinær hjælp til eksempelvis vintertøj til deres børn hos kommunerne, og stadig flere familier kommer i betragtning hos de humanitære organisationer til julehjælp hvert år.

Kommunerne har også et ansvar
Jeg får altid en klump i halsen, når jeg ser sådanne triste tendenser. Det er en kedelig vej fattigdomsudviklingen har taget i Danmark. Som Socialdemokratisk politiker, så bliver man bedrøvet over flere fattige og mere ulighed – vi kæmper for det modsatte!

Tror tingene vil se lysere ud med en ny socialdemokratisk-ledet-regering. Denne drøm må dog BESTEMT ikke blive en sovepude for kommunalpolitikerne!

Som byrådsmedlemmer kan vi være med til at vende fattigdomsudviklingen, ved f.eks. at arbejde målrettet for at skabe nogle ordentlige tilbud i den offentlige sektor, som kan medvirke til, at den negative sociale arv bliver brudt.

Har stillet spørgsmål til den kommunale direktion i kommunen
Ikke bare som Socialdemokrat – men også som ordfører for ungdommen, det lokale og selve demokratidelen, så finder jeg det vigtigt at have fokus på fattigdommen.

Fattigdom betyder meget for demokratiet – folks overskud til at engagere sig i hverdagen.

I forhold til unge betyder det meget i forhold til mulighederne for at bryde den negative sociale arv og for valg og mulighed for uddannelse, fritidstilbud og sociale arrangementer som fødselsdage, lejrskoler, biografture mv.

Fattigdommen er tilsyneladende ved at bide sig fast i Danmark. Men hvordan ser det ud i Esbjerg Kommune? Det har jeg valgt at spørge konkret ind til.

Jeg har stillet nedenstående spørgsmål, for at få en status for hvordan fattigdommen ser ud i Esbjerg Kommune. Især med braggund i mine to ordførerskaber, som kan ses her

Kan direktionen besvare nedenstående:

- Hvor mange fattige vil direktionen vurdere der er i Esbjerg Kommune?

- Har man et generelt billede af, hvilke grupper af kommunens befolkning der deltager i demokratisk arbejde, foreninger mv. (tænker her på løn-indkomst)?